Disse handels- og leveringsbetingelser gælder for erhvervsdrivendes køb af produkter, ydelser og kurser, både fysiske og online, der bliver solgt og leveret af Cowork Klubben (en del af Eva Stenbryggen).

www.coworkklubben.dk, og alle tilhørende aktiviteter under navnet Cowork Klubben ejes og drives af Eva Stenbryggen, Elborg Syd 15, 7000 Fredericia, Cvr.: 27813771

KONTAKT

Kontakt os hurtigst via eva@coworkklubben.dk 

YDELSER OG PRODUKTER

Cowork Klubben leverer tjenesteydelser i form af netværksfacilitering, guides, mentorforløb, sparring og undervisning i at skabe og udvikle en balanceret og bæredygtig forretning.

Som kunde hos Cowork Klubben kan du købe mentorforløb, sparring og andre tjenesteydelser både som enkeltstående opgave og som abonnementsaftale.

Enkeltstående rådgivningsopgaver, foredrag og lignende er reguleret af vilkårene i disse salgs- og leveringsbetingelser. 

Abonnementsaftaler er herudover reguleret af vilkårene i disse handelsbetingelser samt i afsnittet “Abonnementsvilkår”.

PRISER

Cowork Klubben er et B2B erhvervsnetværk, hvorfor du, uanset om du tilmelder sig som privatperson eller virksomhed, frafalder alle rettigheder som forbruger, idet du accepterer at blive opfattet som virksomhed i alle henseender.

Alle priser er derfor angivet i danske kroner eksklusiv moms, andre offentlige afgifter og forsendelsesemballage, med mindre andet fremgår af ordrebekræftelsen. 

Cowork Klubben forbeholder sig ret til med kort varsel at ændre priser, materialer og tidspunkter.

BETALING

Du kan betale med VisaDankort, VISA, og Mastercard. Beløbet trækkes straks ved betaling. Du modtager straks efter købet en faktura på email til den opgivne email-adresse.

Vi har ikke adgang til dine kortnumre, udløbsdato eller kontrolcifre.

KØB OG LEVERING AF DIGITALE YDELSER

Når købet er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse/faktura via den oplyste mailadresse. 

Alle køb foretages gennem betalingsindløserne Stripe eller Heartbeat Payments.

Køber du et produkt, der alene kan tilgås online, vil du ligeledes modtage en mail med adgangskode til produktet kort tid efter at ordren er gennemført. 

Du vil herefter kunne logge ind og straks benytte produktet, medmindre andet er anført.


Emailadressen kan altid ændres via “din profil”, når du er logget ind i medlemsportalen.

WORKSHOPS, KURSER, FOREDRAG & EVENTS:

Hvis andet ikke fremgår af www.coworkklubben.dk aftales foredrag, rådgivning og andre ikke-digitale ydelser direkte med Cowork Klubben, herunder leveringstidspunkt og -sted.

Ved framelding/afbestilling mindre end 1 måned til afholdelse kræves 50 % i gebyr. Ved afbestilling mindre end 14 dage til afholdelse gives der ingen refusion. Dog er du altid velkommen til at overdrage din kursusplads til en anden, som opfylder evt. anførte deltagelseskrav. 

Hvis eventet er henvendt eksklusivt til medlemmerne i vores abonnementsprodukter, kan pladser kun overdrages til andre betalende abonnentmedlemmer. Kontakt os da med information om, hvem der overtager din plads.

Cowork Klubben forbeholder sig ret til ændringer af pris, tid, sted og indhold.

BRUGSRET TIL PRODUKTER OG YDELSER

Alle rettigheder til (online eller live) foredrag og online-produkter, tekster og billeder tilhører Cowork Klubben.

Når du køber et produkt eller en ydelse, opnår du mulighed for at tilgå det købte materiale enten via et tilsendt download link eller via login på www.coworkklubben.dk. Er materialet en del af et forløb eller abonnement, kan det tilgås indtil den indgåede aftale ophører. Læs yderligere om abonnement nedenfor i afsnittet “Abonnementsvilkår”.

Alle materialer udviklet af Coworkklubben er personlige, og du er uberettiget til at sælge, udlåne, give væk eller på anden måde distribuere produkterne uden forudgående skriftlig aftale med Cowork Klubben.

Du må under ingen omstændigheder fotokopiere, udlåne, publicere eller på anden måde foretage yderligere eksemplarfremstilling af det købte.

Det er ikke tilladt at anvende det købte til undervisning eller på lignende måde videreformidle den viden, som du opnår ved dit køb af produktet hos Cowork Klubben.

Konstaterer Cowork Klubben, at du eller dine samarbejdspartnere foretager uretmæssig brug af materialet, anses dette for væsentlig misligholdelse af aftalen.

FORTRYDELSESRET OG REKLAMATION

Cowork Klubben er et B2B erhvervsnetværk, hvorfor du, uanset om du tilmelder sig som privatperson eller virksomhed, frafalder alle rettigheder som forbruger, idet du accepterer at blive opfattet som virksomhed i alle henseender.

Bemærk, at der som udgangspunkt ikke er nogen fortrydelsesret ved køb af online forløb og digitale produkter, hvor materialet leveres øjeblikket.

Svarer ydelsen ikke til det aftalte, skal du straks henvende dig til os. Vi vil bede dig beskrive så detaljeret som muligt, hvad reklamationen går ud på.

Ønsker du at fortryde eller reklamere over en ydelse eller et produkt, kan du skrive til eva@coworkklubben.dk 

ABONNEMENTSVILKÅR

Nedenstående vilkår er gældende, hvis du tilmelder dig en af Cowork Klubbens abonnementsydelser. 

Som medlem har du adgang til de fordele, som det enkelte abonnement tilbyder. Desuden gælder ovenstående Handels- og leveringsbetingelser også for dig som medlem.

Tilmelder du dig et abonnement, er der tale om en abonnementsaftale, der løber indtil den opsiges. Der er ingen binding, og aftalen kan opsiges når som helst.

Abonnementernes pris, fordele, indhold mm. vil til enhver tid fremgå af hjemmesiden på www.coworkklubben.dk/medlem 

Cowork Klubben forbeholder sig ret til at foretage opdateringer, afbrydelser, tilføjelser eller ændringer af enhver funktion tilknyttet medlemssiden med eller uden varsel. 

Undtaget hertil er ændringer, som væsentligt ændrer eller reducerer funktionaliteten af platformen. I tilfælde af dette giver Cowork Klubben et rimeligt varsel.

Du har adgang til medlemskabets fordele, så længe du er omfattet af et aktivt abonnement.

For at kunne oprette et abonnement har vi brug for følgende oplysninger:

  • dit eller din virksomheds navn og CVR-nummer
  • din eller brugerens navn og mailadresse

Oplysningerne opbevares i hele medlemsperioden samt i en begrænset periode efter ophør af medlemskabet, se under PERSONDATA- OG COOKIEPOLITIK.

Du forpligter dig til at sørge for, at oplysningerne til hver en tid opdateres for at kunne få det fulde udbytte af medlemskabet.

Når du er oprettet som medlem, modtager du to mails: en velkomstmail med information om abonnementet fra Cowork Klubben og en mail med login-oplysninger til vores abonnement platform.

BETALING OG PRISÆNDRINGER

For at få adgang til medlemssiden skal du tilknytte et gyldigt betalingskort til abonnementet. 

Du har ansvaret for, at betalingskortet til stadighed er gyldigt. Ønsker du at forny dit betalingskort, kan dette gøres via medlemsplatformen.

Du kan betale med Visa Dankort, Visa eller Mastercard. Beløbet trækkes straks ved betaling. Du modtager straks efter købet en faktura på den opgivne mailadresse.

Abonnementet betales enten månedsvis eller årligt. 

Alle abonnementer betales som udgangspunkt forud. Betaling opkræves via det tilknyttede betalingskort. Efter den første betaling vil abonnementet løbende blive fornyet enten i form af opkrævning af månedlig eller årlig betaling.

Cowork Klubben fortsætter med at trække betaling, indtil abonnementet opsiges. Ved ratebetaling af en abonnementsperiode forpligter du dig til at betale det fulde og hele beløb, uagtet om du inden periodens udløb ikke længere ønsker at gøre brug af dit abonnement. Du er forpligtet af disse abonnementsvilkår i hele abonnementsperioden.

Abonnementpriserne er oplyst ekskl. moms, med mindre andet fremgår af beskrivelsen.

Abonnementsbetalingerne er endelige og kan ikke refunderes. Refusion vil ikke blive givet for delvist brugte, ubrugte eller resterende abonnementsperioder.

BRUG AF MEDLEMSSIDEN

Som medlem får du en personlig, ikke-eksklusiv adgang til brug af medlemssiden. 

Denne adgang giver dig udelukkende adgang til de medlemskaber, som er beskrevet i disse abonnementsvilkår.

Adgangskoder administreres og sendes i et sikkert og krypteret format. Cowork Klubben har ikke adgang til dine adgangskoder. 

Kombinationen af email og kodeord er fortrolige oplysninger, som ikke må videregives til tredjepart. Du bør sikre dig, at uautoriseret eller ulovlig brug af dit abonnement forhindres.

MEDLEMSFORDELE OG KØB AF ENKELTSTÅENDE OPGAVER

Som medlem har du mulighed for at købe enkeltstående rådgivningsopgaver og produkter med rabat. Rabatten afhænger af din abonnementstype.

 Cowork Klubben forbeholder sig ret til at ændre på rabatter uden varsel.

Benytter du dig af de tilbud, som vi har lavet med eksterne samarbejdspartnere, er det uden ansvar for Cowork Klubben, da aftalen indgås direkte med den pågældende virksomhed.

Cowork Klubben kan i visse tilfælde profitere af disse samarbejder via affiliate aftaler. Dette vil i så fald fremgå.

OPSIGELSE OG AFBRYDELSE

Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige dit abonnement via din profil på platformen under det købte produkt. 

Ved opsigelse af abonnementet inden den periode er udløbet, for hvilken der er trukket betaling på det angivne betalingskort, fortsætter abonnementet uændret indtil periodens udløb. 

Ved opsigelse af et abonnement med ratebetaling fortsætter abonnementet uændret indtil det fulde beløb er betalt.

Cowork Klubben forbeholder sig ret til at suspendere eller afbryde adgangen til platformen uden varsel, såfremt dine handlinger eller brug af platformen udgør en væsentlig overtrædelse af denne aftale og/eller udgør en sikkerhedsrisiko.

Såfremt Cowork Klubben suspenderer eller afbryder adgangen til platformen, vil der ikke ske tilbagebetaling af den resterende del af den periode, der er betalt for.

FORTROLIGHED OG SIKKERHED

Hos Cowork Klubben mener vi, at tillid og fortrolighed er afgørende for et godt samarbejde. 

Alle oplysninger modtaget fra dig eller om dig bliver behandlet fortroligt. Læs mere om, hvordan vi behandler personoplysninger under PERSONDATA- OG COOKIEPOLITIK.

Du accepterer at underrette Cowork Klubben i tilfælde af uautoriseret adgang til platformen eller ved mistanke om, at en e-mail, en adgangskode eller andre legitimationsoplysninger er mistet, stjålet, misbrugt eller kompromitteret.

OPLYSNING OM KLAGEMULIGHEDER FOR FORBRUGERE

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Cowork Klubben kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. 

Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. 

Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse eva@coworkklubben.dk

Disse salgs- og leveringsbetingelser er senest revideret november 2024.. Cowork Klubben tager forbehold for eventuelle tryk- eller prisfejl.